Aktiv efterårsferie i Helsingør Ferieby med eSport, fodbold og håndbold

Helsingør Ferieby danner rammen om en aktiv ungdomscamp for de 12-16-årige, hvor forskellige bookingmuligheder møder forskellige ferieønsker.

Aktiv efterårsferie i Helsingør Ferieby

I skolernes efterårsferie fra 15. - 19. oktober kan du tilmelde dig en ungdomscamp hvor der udbydes undervisning i eSport, håndbold og fodbold for 12-16-årige. Du vælger helt selv den aktivitet, der skal undervises i.

Du bor i store lækre feriehuse i Helsingør Ferieby. Prisen er 1.995,- pr. person. Udover træningen af den valgte aktivitet, er der fokus på kost og motion.

Prisen er inklusiv:
✔ Fuld forplejning
✔ Sociale aktiviteter sammen med sine nye venner
✔ Inspirerende foredrag
✔ Sweatshirt
✔ Linnedpakke
✔ El, vand, miljøafgifter, Wi-Fi og slutrengøring

Sådan bestiller du
Du bestiller ved at udfylde denne formular eller kontakte Christian på 2143 3607 eller Mogens på 2937 1022.

 

Camp aktiviteter

eSport, fodbold eller håndbold? Du vælger, hvad de unge skal undervises i i efterårsferien.

eSport 
eSport er en oplagt mulighed for de 12-16-årige for at blive bedre til CS:GO. Såvel tekniske som taktiske aspekter er i fokus igennem undervisningen.

Deltagelse i eSport forudsætter, at man medbringer sit eget computerudstyr og har sin egen CS:GO account.

Fodbold
Fodbold arrangeres i samarbejde med lokale klubber og foreninger og udbydes i et aldersrelateret og inkluderende træningstilbud for de 12-16-årige.

Håndbold
Håndbold arrangeres i samarbejde med lokale klubber og foreninger og udbydes i et aldersrelateret og inkluderende træningstilbud for de 12-16-årige.

Deltagelse i håndbold forudsætter, at man medbringer sin egen bold og andet nødvendigt udstyr.

 

Praktisk information

Afbud
I tilfælde af afbud gælder følgende regler. Hvis du melder afbud senest 2 uger før kursusstart, tilbagebetales kursusprisen, dog med undtagelse af tilmeldingsgebyret. Melder du/I afbud senere, tilbagebetaler vi ingen penge.

Ankomst og afrejse
Ankomst søndag den 15. oktober mellem kl. 13 og 15. Når I ankommer, står vi klar på pladsen til at modtage jer.
Afrejse er torsdag den 19. oktober kl. 12.

Betaling i Helsingør Ferieby
Vi kan desværre ikke tilbyde betaling med kort, så mangler du kontanter, henviser vi til den nærliggende hæveautomat i Helsingør.

Deltagerantal
Vi tager forbehold for aflysning af kurset, såfremt deltagerantallet ikke er tilstrækkeligt. Er det tilfældet, vil du naturligvis blive kontaktet senest 2 uger før start.

Kæledyr
Det er ikke tilladt at medbringe kæledyr af nogen art til Helsingør Ferieby.

Logi
Man bliver indlogeret i huse i Helsingør Ferie by. Min. 4 personer i hvert hus og max. 6 personer.

Pris
Pris pr. deltager er 1.995,- inkl. fuld forplejning.
Voksne kan fravælge fuld forplejning, hvis man selv ønsker at lave mad i feriehusets køkken. Prisen bliver så 1.495,- pr. person.

Skader under ophold
Hvis du kommer til skade under opholdet på i Helsingør Ferieby, er det din egen fritids-/ulykkesforsikring, der skal dække diverse udgifter.