Bliv CSR-partner i FolkeFerieFonden

Med en donation giver du ferieoplevelser til familier, der har det svært. På grund af sygdom, psykisk handikap, sorg eller dårlig økonomi. Og dem er der desværre mange af i Danmark

For udsatte børn og deres familier er et ferieophold meget mere end et pusterum fra en vanskelig hverdag.

Ferieopholdet udvikler familiens sammenhold og gennem fælles oplevelser opbygger børn og voksne ny tillid og samarbejdsevner, som kan bruges i hverdagen – lang tid efter ferien er slut.

Hvad er en CSR-partner - og hvad er ophold med hjerterum?

Som virksomhed, organisation eller fond kan man blive aktiv CSR-partner i FolkeFerieFonden – og bidrage til ”Ophold med Hjerterum”. Man kan donere et hus i Helsingør Ferieby – et hus der kan bruges til ferie, rekreation, læringscamp eller minihøjskole – dedikeret kun til de sårbare og socialt udsatte børnefamilier. 

Sådan giver I et ’Ophold med hjerterum’

Din virksomhed, fond eller organisation kan give et ’Ophold med hjerterum’. Med økonomisk støtte kan I donere brugen af ét feriehus i Helsingør Ferieby i en sæson. Det giver mulighed for at udsatte børnefamilier kan komme på ferieophold, rekreation, læringscamp eller minihøjskole.

Familierne visitters af kommuners og boligselskabernes socialrådgivere, vores samarbejdspartnere de professionelle frivillige sociale hjælpeorganisationer og patientforeninger.

FolkeFerieFonden samarbejder med fx Red Barnet, Røde Kors, Samvirkende Menighedsplejer, Foreningen Autisme, Dansk Folkehjælp, Lejerbo, ADHD foreningen, Kræftens Bekæmpelse, Omsorgspiloterne, Frelsens Hær m.fl. Se dem alle her

Vil din virksomhed donere et 'Ophold med hjerterum'?

Så kontakt FolkeFerieFondens CSR Relations manager Mogens Thage Hougaard for mere information på 33 27 65 76 eller mth@folkeferiefonden.dk.

undefined

Tilmeld nyhedsbrev

Få tilsendt nyheder og gode tilbud

* skal udfyldes