Tæt på det hele – langt væk fra dagligdagen

Helsingør Ferieby har en helt unik beliggenhed lige nord for Helsingør by på en bakketop med udsigt over Øresund.

Fra konferencelokalet i Helsingør Ferieby kan man se skibene glide forbi i Øresund, man kan nyde udsigten til det smukke Kronborg slot og se Sveriges kyst i baggrunden. Helsingør Ferieby ligger på en stor naturgrund, der er hævet op over Øresund. Konferencelokalerne ligger i første parket til udsigten, mens feriehusene er trukket tilbage mellem de gamle, høje træer.

Midt i skoven – tæt på byen

Når man kommer ind i Helsingør Ferieby føler man, at man er kommet meget langt væk fra det hele – især fra hverdagen. Omgivet af skov og med panoramaudsigt over sundet bliver man inspireret til at tænke anderledes, være kreativ og til at være sammen.

Men selvom det føles langt væk er man alligevel tæt på det hele: Feriebyen ligger blot 1,5 km nord for Helsingør centrum og tæt på Nordsjællands mange historiske og kulturelle oplevelser.

– og tæt på hinanden
Helsingør Ferieby er omkranset af træer, som skaber en lille afsondret verden, der understøtter fællesskabet i gruppen. Ved konferencer og større møder har I desuden hele feriebyen for jer selv, så fællesskabet dyrkes og styrkes.

Nem transport

Der er nem transport til Helsingør Ferieby. I bil er man blot 45 minutter fra København af motorvej og feriebyen har en stor P-plads. Tog og busser holder lige ved døren, og udenlandske deltagere kommer nemt med tog fra lufthavnen til feriebyen.

Afstande Helsingør Ferieby

  • 45 minutter i bil fra København
  • Én time med tog fra København
  • 1,5 time med tog fra Copenhagen Airport
  • 20 minutter med færge fra Helsingborg/Sverige
  • 1,5 km fra Helsingør centrum

Book møde eller konference

Er du interesseret i, at holde f.eks. møde, kursus, konference, bryllup, fest eller event?

For at booke eller høre mere kontakt venligst CSR Relation Manager Mogens Thage Hougaard på 29 37 10 22 eller mth@folkeferiefonden.dk

Tilmeld nyhedsbrev

Få tilsendt nyheder og gode tilbud

* skal udfyldes