Kreative kurser, konferencer, seminar, teambuilding og læringscamp i smukke omgivelser

Med udsigt til Øresund, Prins Hamlets bolig og i velindrettede feriehuse i en smuk natur, er scenen for et godt og vedkommende ophold realiseret.

FolkeFerieFonden og Helsingør Ferieby tilbyder nye møde-, konference- og kursuslokaler, hvor det ene kan opdeles i op til 4 grupperum. Der er naturligvis nyt og moderne AV udstyr.

Begge vores velindrettede møde- og konferencelokaler er med udsigt til Øresund og Kronborg – og giver mulighed for dejlige gåture i vores smukke naturomgivelser i pauserne. Udsigten kan også nydes fra vores terrasser, hvor der til aften kan grilles og inviteres til samling omkring vores bålpladser.

Kreativ udfoldelse i naturskønne omgivelser

HAMLET
Et hus med et stort lokale og plads til 65 personer. Nyrenoveret med stort, moderne og funktionelt køkken og hall område.

I kan vælge at entrere med egen kok til at forkæle jer under opholdet, eller bruge opholdet til teambuilding i kogekunstens herligheder og fortryllelse.

OPHELIA
Huset er nybygget og indviet i sommeren 2016. Her er plads til 90 personer i et stort lokale, der kan deles op til 4 grupperum. OPHELIA har et funktionelt anretterkøkken, men er ikke velegnet til større produktion.

I kan også her vælge at entrere med vores gourmet cateringpartnere, der med passion vil forkæle jeres ganer – og bistå med services før, under og efter måltiderne.  

Overnatning

I forbindelse med kurser, konferencer og seminar, er der attraktiv mulighed for overnatning i ét eller flere af de skønne feriehuse.

Vi har 40 moderne og lækkert indrettede feriehuse med egen terrasse. Hvert hus har 6 sengepladser fordelt på to rum. Hele feriebyen har 240 sengepladser.
Feriehusene er belliggende i en smuk lys skov med sø og 400 meter til badestrand - en rendyrket idyllisk og frydefuldt oplevelse.

Vores naboer

Vi har skønne boldbaner lige uden for døren og der er kun 50 meter til sportshal, med mulighed for håndbold, badminton og motionscenter eller 500 meter til Helsingør Golfklub. Derudover er der mulighed for at benytte 3 løberuter og for at udfolde sig på mountainbike ruter i et godt og krævende terræn.

Ved en 20 minutters smuk og berigende gåtur forbi Marienlyst Slot, kan I udforske historien på Prins Hamlets slot, Kronborg og arkitekturperlen, MS Søfarts Muset.

Der er 20 minutters rask gang til centrum af historiske Helsingør.

 

Oplevelser

Løbeture
3 forskellige ruter i unikke naturomgivelser, højt over Øresund. Den ene rute kan for eksempel være Ironman løberuten.

Cykelture
Kør og prøv kræfter med Ironman ruten.

Fiskeri
Det er muligt at leje en fiskekutter til en fisketur på Øresund med eller uden fiskeguide. Læs mere her.

Kronborg Slot
Det er muligt at få et helt unikt og fantastisk foredrag om Prins Hamlet og om Kronborg Slot. Og få jeres eventuelle vinkler lagt ind i foredraget, så det også har en relevans for jeres position eller situation.

Træklatring
Vi har mulighed for at arrangere træklatring med vores naturguide i forbindelse med jeres ophold – i vores egen skov med udsigt til Øresund.

En aften med Halfdan Rasmussen
– om livet og sangene.

Teambuilding
En halv dag med motion, action og opgaver – styrker samarbejdet, relationer og fællesskaber.

Moderne køkken faciliteter til egne gourmet- og fælleskabsoplevelser

I kan vælge at entrere med egen kok til at forkæle jer under opholdet, eller bruge opholdet til teambuilding i kogekunstens herligheder og fortryllelse. Her er det kun kreativiteten der sætter begrænsninger på måltidets og fællesskabets mangfoldige muligheder.

Hvis I ikke selv ønsker at bruge tid på oprydning, opvask og soignering af fælleshuset, kan vi arrangere dette efter nærmere aftale.

FolkeFerieFonden og CSR Plugin Løsning

Når I booker et ophold i Helsingør Ferieby er i med til at støtte de mest sårbare og socialt udsatte børn, unge og deres forældre til et sommerferieophold, der giver dem muligheden for bedre trivsel og livsduelighed i en til tider hård og stresset hverdag.

Hvis I ekstra ordinært har ønske om en CSR PLUGIN LØSNING – hvor I også har mulighed for at medinddrage friville medarbejdere, er dette en mulighed. Vi sørger for emne / tema, revisor rapport og en kort video præsentation af jeres CSR-aktivitet som I kan have på jeres site i form af e-mail signatur, forside og under socialt samfundsansvar og på med FolkeFerieFonden site under CSR partnere.

Refernce eksempler

Novo Nordisk, Ferrosan, Qvartz, Vice Versa Management, Københavns Kommune, Københavns Universitet, Integra m.fl. 

Transport

Der er gode offentlige transport muligheder med både bus og tog direkte til Helsingør Ferieby. Der er taxa muligheder fra Helsingør Station eller gode parkeringsmuligheder i og omkring feriebyen.

Giv signal

Kontakt CSR-Manager, Mogens Thage Hougaard og få udarbejdet et oplæg med et estimat på jeres drømme møde, konference, seminar, teambuilding eller læringscamp.

Email: mth@folkeferiefonden.dk 

Telefon: +45 29 371 022

Tilmeld nyhedsbrev

Få tilsendt nyheder og gode tilbud

* skal udfyldes