Samlingspunktet i Helsingør Ferieby er det store lokale i fællesbygningen. Et smukt lokale til konferencer, seminarer eller møder. Den ene side af rummet er panoramavinduer, der giver en storslået udsigt over skibene på Øresund, Helsingør by, Kronborg og Sveriges kyst.
Lokalet til konference har plads til 70 personer, og naturligvis projektor, flip-overs, whiteboards og alt andet udstyr til møder, undervisning og konference. Der er gratis trådløst internet i hele feriebyen.
Vores andet lokale har plads til 80 personer, som kan indrettes i teater-opstilling, eller deles op til maks. 4 arbejdslokaler til workshops eller opdelinger af gruppen.
De 40 feriehuse er gode lokaler til mindre møder og gruppearbejde. De er indrettet med sofamiljø og et spisebord med plads til 6 personer. Der er trådløst internet i feriehusene.
Helsingør Ferieby har også alternative lokaler til møder: Der er mulighed for at holde et anderledes møde i det fri, idet feriebyen har både et udendørs undervisningsrum, og det unikke ”Himmelrummet”, hvor træernes kroner skaber et katedral-loft og en helt særlig stemning.