Samlingspunktet i Helsingør Ferieby er Udsigten, der ligger med en storslået udsigt over Øresund, Kronborg Slot, Helsingør by og Sverige i baggrunden.
Udsigtens store lokale har panoramavinduer, så udsigten udnyttes optimalt. Her er plads til 60 personer. Lokalet kan bruges som konferencelokale, som kursuslokale, som festlokale ved bryllupper eller fødselsdage, til fællesspisning og ellers bare til at være sammen i. Nyde udsigten og hinandens selskab.
I Udsigten er der indrettet et moderne og professionelt storkøkken, så man kan medbringe egen kok eller økonoma. Køkkenet er beregnet til forplejning af op til 60 personer. I huset finder du også receptionen, der er bemandet i dagtimerne.
Skovhuset fra 2016 kan rumme op til 80 personer. Lokalet giver dig rig mulighed for at udleve præcis din ide til dit ophold. Lokalet er stort og lyst, har indbygget projektorlærred, højtalere og kan deles op til mindre lokaler, hvis du skal bruge lejerum eller arbejdslokaler.
Det er muligt at leje Udsigten og Skovhuset, sammen med leje af feriehuse.
Bøgehytten er sidste nye tilføjelse i Feriebyen. Her har vi forsøgt at lave en bygning der henvender sig direkte til gruppeturisme. Om det er fodboldhold, lejrskoler, familie weekender eller hvad man ellers kan finde på, så kan huset tilbyde skønne rammer, og praktiske forhold til det ønskede ophold.
Helsingør Ferieby breder sig over 68.000 m2 naturgrund med høje smukke træer. På området er der legeplads, bålpladser, grillsteder. og en petanque bane. Rundt om feriebyen snor sig en løberute (som blandt andet bruges af landsholdet, når de træner på Helsingør Stadion). Helsingør Ferieby har også en lille sø med en ø, man kan spadsere over på.
Naturen fylder meget i Helsingør Ferieby, som har nogle unikke uderum. Blandt andet ”Himmelrummet” – en rund plads, hvor trækronerne danner et smukt, katedralagtigt loft. Fra Himmelrummet er der også udsigt til Øresund, og dette særlige sted er populært til vielser, teater og meditation.
Der er 40 feriehuse i Helsingør Ferieby med plads til op til 6 personer i hver. Feriehusene er fuldt udstyrede. Læs mere om feriehusene her.